Om

Hvem står bag Pasión?

Jeg hedder Niels Søndergård og har arbejdet med kommunikation og marketing i næsten 20 år. Heraf de seneste 10 år som kommunikations- og marketingchef.

Jeg har startet virksomheden Pasión, da jeg har et brændende ønske om at hjælpe virksomheder med skræddersyede kommunikations- og marketing-løsninger, der rammer målgruppen effektivt og skaber stærke resultater.

Jeg skaber synlighed og øger kendskabet til din virksomhed gennem sammenhængende kommunikations- og marketingindsatser.

Alt sammen leveret med stor passion.

Hvorfor navnet Pasión?

Pasión er det spanske ord for passion. Og navnet er opstået af tre grunde.

  1. Alle kommunikations- og marketingløsninger leveres med stor passion. Der er ingen halve løsninger. Kommunikation og marketing skal gøres ordentligt, hvis det skal have den ønskede effekt.
  2. Min kone kommer fra Peru og taler spansk, og derfor var det oplagt at opkalde virksomheden efter et spansk ord.
  3. Når det udtales på spansk, lyder det bare så meget federe og kraftfuldt.